JOB: Garteha søger anlægsgartnere
Garteha søger faglærte anlægsgartnere, grå som grønne.
Dygtige, arbejdsomme og stabile faglærte anlægsgartnere søges til anlægsgartnervirksomhed i Karlslunde.
Om Garteha :
Anlægsgartnerfirmaet Garteha ApS besidder mange kompetencer, til at løfte stort set alle opgaver indenfor anlæg, haver og grønne områder og vi leverer professionelle løsninger af både store og små opgaver. Vi er p.t. 10 medarbejdere og er unikke ved at den daglige chef og indehaver har et ekstraordinært godt overblik, så vores planlægning er god og effektiviteten stor.
Firmaet har base i Karlslunde og udfører mange opgaver indenfor :
* Belægninger
* Nyanlæg
* Træfældning
* Grøn vedligeholdelse
* Vintertjeneste
Opgaver udføres for både private, boligforeninger, virksomheder og kommuner.
Ud over de mange etablerings-og renoveringsopgaver, er der mange virksomheder og ejendomsselskaber der bruger os til den løbende vedligeholdelse og pleje af arealer omkring deres ejendomme.
Vi forventer :
At du er faglært anlægsgartner med erfaring, gerne også indenfor det grå
At du kan arbejde selvstændigt, er kvalitetsbevidst og kan styre en plads
At du er serviceminded og imødekommende
At du har kørekort B og C. Gerne trailerkort eller ønsker at erhverve dette
At du kan og vil deltage i vintervedligeholdelse
Vi tilbyder :
Arbejde hele året
Gode kollegaer
Firmabil
Fornuftig løn- og ansættelsesvilkår
Skulle ovennævnte have vakt din interesse, modtager vi gerne din ansøgning og CV snarest på mail garteha@garteha.dk
Ansøgningsfrist : Vi indkalder løbende til samtaler.
Garteha ApS
Claus Hansen